Fra forbud til at være mand over egen handling

Kære forår hvor er vi bare glad for du kom forbi!

Datoen siger d.17 marts 2016. Og hvis du tager at kigge ud af vinduet, vil du nok kunne se bladene på træerne begynde at springe ud, fuglene kvidre og ja foråret er på vej!
Denne tid på året, er et af de tidspunkter vi ser aller mest frem til. For os kan vinteren være utrolig lang at komme igennem. Dagene kan virke helt uoverskuelig, hverdagstingene synes pludselig at virke for unødvendige, og tankerne virker bare mere og mere deprimerede.

Man kan vist godt sige at vi kan placere os i den gruppe der kender til vinterdepression…
Der er bare et eller andet med ikke at få sine D-vitamer og dagen virkes så kort, når man nærmest kun lige når at se solen komme frem inden den så allerede er på vej ned igen. At tage af sted imens det er mørkt og så vende hjem igen imens der også er mørkt, er virkelig deprimerende – det er der sikkert mange der kan nikke genkendende til.

Vi kender i forvejen til hvordan små ting pludselig kan være helt uoverskuelige. Vi kender til hvordan man pludselig sidder og tankerne bare kører med 120 km/h og synes det hele bare er noget lort! Men i vinterhalvåret bliver det hele så bare lige toppet endnu mere…

Så hvis i kan begynde at fornemme det, er vi squ ret glade for at foråret (endelig) er på vej. Hvor kan det virkelig ændre ufattelig meget for os.

Man skulle tro at solen havde en forbindelse til vores mentale system. For hvis der er noget vi allerede bare kan mærke nu – er en fornyet energi og fornyet håb. Den fornyet energi og håb, som vi hver eneste dag har brug for, for overhovedet at kunne gennemføre en dag. Selvom vi godt ved at det er en ting vi bare bliver nød til at acceptere, er det for os ikke noget man “bare” lige gør. Hver evig eneste dag, bliver vi på en eller anden måde konfronteret med eller mindet om hvem vi er; at vi ikke er som den alminde unge pige der er igang med sit liv. Hver eneste dag for vi kastet i hovedet hvor anderledes vi er, og ikke mindst hvor svage vi er (sådan føles det i hvert fald..)

Det skal ikke forstået sådan at vi har brug for medlidenhed, for helst vil vi prøve at undgå at snakke om det eller nævne det for andre. Men andre gange bliver vi også nød til at vise omverdenen at sådan er vi, og vi har nogle hensyn som vi bliver nød til at tage hensyn til – så vi ikke hver eneste gang skal fortælle hvor svage vi er.

12516434_10207866570693582_26453_n

Så hvis man kender os, vil man også allerede nu kunne mærke en markant forskel på os efter at foråret er kommet.

Så tit vi kan, og så vidt det er muligt udnytter vi de glæder som foråret giver os. Vi kan ligefrem nu glæde os til at stå op, vi kan glæde os til vores arbejde i sommerferien, vi kan glæde os til at vi nu endelig kan føle den glæde vi har savnet og haft brug for igennem vinteren.

En masse skønne gåture, picnic i skoven og en is (eller mange) på havnen er kun nogle af de ting vi allerede har planlagt. Vi skal i hvert fald ud og suge en masse D-vitamin og lavet et kæmpe D-vitamin depot til næste vinter.

Så skynd dig ud i naturen, og nyd det gode vejr. Hvis du bare kan nikke kendkendenede til nogle af de ting vi har nævnt, vil du sikkert også kunne føle en stor forskel eller en forandring på dit humør efter en gåtur i forårssolen.

Vi om nogen kender til alle de muligheder man kan prøve for at hjælpe sig selv; yoga, psykolog, alverdens medicin, kostændringer og vi kunne blvie ved. Men den medicin som virker bedst lige nu er forårsvejret og den vidunderlige sol! Den er helt gratis, fri for e-numre og uden bivirkninger – og det kan vi li 😛

Hvordan har du det med foråret? Og hvordan klarer du dig igennem vinteren når det ikke føles helt nemt? Hvis du har nogel gode ideer eller råd, er vi mere end interesseret i at høre fra dig

12380358_10207866567813510_1271377190_n

Laura & Niko

00035-300

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fra forbud til at være mand over egen handling