Hjælp til at undgå overtræning

I vores tidligere blogindlæg omkrin:…….. skrev vi om hvordan man pludselig kan være fra ingenting at må pga spiseforstyrrelse og føle at noget man virkelig holder af bliver taget fra en, og så være kommet der til hvor kroppen er frisk og stærk til nu at må men at det så desværre udvikler sig til en besættelse. Når man står i situation kan det være rigtig svært at se at man overhovedet har et problem, for træner jeg ikke bare som alle andre? Hvis ens træning er kommet så vidt, vil man oftest også være omgivet af mennesker som også træner og i det hele taget være i en fitness verden. Hurtigt bliver det næsten det eneste sociale man har og derfor kan det også være svært at se at man ikke er ligesom alle de andre. Men hvis man heller ikke er ude blandt andre, udover sit træningscenter eller mødes med veninder og venner over en bid bad, hænger ud sammen til en go film eller andet – er det klart at det kan være svært ikke at kunne se forskellen.

Og tit er det folk ude fra som pludselig stopper én op og fortæller at nu dur det her ikke mere, nu har du brug for hjælp.

På det tidspunkt vil det virke som et overgreb og man vil som regel nægte at det er rigtigt. Og helt sikkert er det nok ikke kun vedkommende som er bekymrende. Ofte er der også flere som har samme bekymring, men som ikke hat kunnet turde eller tage sig mod til at fortælle dig det.

Og derfor vil vi rigtig gerne dele nogle erfaringer og råd, til hvis du står i samme situation.

1. som det aller første skal du anerkende problemet og kunne indse det. Hvis ikke, vil du ikke kunne komme til at hjælpe dig selv. Hvis ikke selv du kan se problemet, vil der i princippet heller ikke være noget du kan arbejde med. Så først; indse det!
2. Dernæst skal du ikke holde det inde i dig selv. Hvis det er dig selv som har opdaget problemet, er det endnu mere vigtig at du snakker med andre. Du vil aldrig kunne gennemføre denne kamp uden andre. For i sådan en situation er din krop helt brugt, og tager i øjeblikket på de sidste kræfter. Og derfor har du brug for at dele dine tanker, frustrationer og andre bekymringer. Snak med din mor, far eller hvis du har en god veninde, som du egentlig også godt ved du har en kamp kørende, og som tidligere har prøvet at fortælle dig uden du har anderkendt det.
   Når du først begynder at åbne op og fortælle om det, vil personen 100 gange nemmere kunne hjælpe dig og sætte sig ind i din situation. Og hvis der er noget man har brug for, er det opbakning. På den måde føler du ikke dig svag, som hvis du ingen havde at snakke med.
   Hvis du ikke føler du har en tæt nok på, du vil kunne fortælle det til, findes der rigtig mange gode steder som kun er der for at hjælpe dig. For dem er det deres passion og arbejde at hjælpe nogle som dig, noget som de står op for og gør med stor interesse. Og så er det anonymt. Hvad du siger og gør, vil kun du og din kontaktperson vide.
   Så derfor næste skridt; snak med andre! 
3. Nu når din omgangskreds kender til din situation, vil det også blive meget nemmere for dig at være dig selv i disse situationer. Dine nærmeste vil nu kende til de forskellige situationer, hvor du f.eks. vil kunne opleve at være frustreret over ikke at kunne tage ned at træne, eller at dagen vil komme til at virke lang og træls (sådan vil det mest være i starten indtil du vil kunne komme til at slappe mere og mere af).
   Men nu skal du acceptere dagen, og acceptere at den er der. I starten kan det være en stor hjælp at planlægge din hviledag(e). For ofte når man når her til, er ens hverdag præget af aftaler, planlægning, og man har skemalagt en stor del af sin uge. Så hvis du også planlægger hviledagen vil det føles mere som en del af din planlagte rutiner, i stedet for at din mor f.eks. impulsivt siger at du skal holde hviledag idag.
4. Når du nu har fundet ud af hvornår din hviledag ligger, vil det være en rigtig god ide at lave en plan over dagen; altså finde nogle forskellige “aktiviteter” og ting du kan lave for ikke at dagen bliver for alng og du så nemmere vil komme til at tænke over hvor meget du kunne have noget at træne og den dårlige samvittighed du automatisk vil få.
5. Sig til dig selv du fortjener det, for der er ikke noget du mere fortjener. Du vil ogsåkomme til at opleve hvor glad din krop er for dig efter sådan en dag. Der vil være stor sandsynlighed for at du i din næste træning vil kunne mærke en fornyet energi og lyst til din træning, efter en dag hvor din krop har fået lov til at restituere og genopbygge sig selv.
   Og hvis du ikke har fundet ud af det, så vil din træning ikke vise lige så store resultater som hvis du gav digselv og din krop de her utrolig vigtige hviledage. Det er på de her dage din krop bygger sig selv op igen efter man faktisk har nedbrudt den i træningen forinden. Men ved at holde de her hviledag, kommer du til at bygge et stærkere “fundament” op og du vil have et stærkere udgangspunkt når du træner igen efter hviledagen; og på den måde vil du hurtige kunne mærke en større styrke. Så den drøm om at løfte x-antal kilo eller squatte x-antal kilo behøver du faktisk ikke at stå i træningscenteret i længere tid, men derimod indføre minimum 1 hviledag om ugen. Vi kan i hvert fald bevise det, og sige at det virker!

 

Vi håber at du nu har en mere forståelse for hvor vigtig det er med hviledage. Men samtidig ved vi virkelig også hvor svært det kan være fra fornuft til handling. Det er ikke noget man bare lige gør… Men de her punkter har virkelig været en rigtig stor hjælp for os. Derfor ved at dele den med jer, håver vi at I også vil få samme succes oplevelse som vi har fået. Og hvordan ens træning ændrer sig positivt pga en lille forandring.

Laura & Nikoline